Gullfoss
22 Jan 2016 | ambient electronic

Haiku albums

mondo – a rock concept album

mondo – a rock concept album

Through 11 songs haiku tells about the hidden continent of Mañana and Prince Mondo. The story is a comment on some of the conflicts, we see in our world, and about the choices we have to make in life.

Just by looking at the cover you get an impression of the dramatic and poetic story: The continent is on the brink of revolution and the captain of the guard “The Shackadon” joins forces with a scared parliament (Supreme Council of Mañana) and sieges power. Prince Mondo flees and is for years unwilling and unable to relate to his so-called “destiny” but finally chooses to face the task of overthrowing the Shackadon at the battle of Shackadon Hills.

Sokomo says: “We wanted to show how we all are connected. Nobody is independent. We are all part of a unity.”  Henrik Hytteballe joins:” We all have to choose in life. The choises we make have consequences. Mondo is also about some of these choices we have to face.

DK:

’Mondo’ har sit eget ståsted mellem moderne og klassiske rock traditioner. Albummet åbner i mol med det hypnotiske rocknummer ’Is this the real World?’ – Geiger´s anmelder kalder det: ”en helvedes god sang at åbne med”  – og rundes lyrisk af med den enkle ballade ’Stone on the Hill’ – Sisyfosmyten tilsat en portion uskyldighed

Freddy Albrektsen, producer siger: ”’Mondo’ bringer på en meget spændende måde flere musikalske verdener sammen: Det er en tidløs harmonisk rockplade der kunne være udgivet for 10 år siden – og om ti år! Man skylder musikken at høre den flere gange, for den har så mange lag, som man kan dykke dybere ned i for hver gang, man hører numrene.”

Musicians on mondo:

Olav Madsen: Acoustic and electric guitars

Sokomo: vocal

Peter Lund: vocal:

Mathias Pedersen Smidt: trommer

Oscar Foss: bass

Henrik Hytteballe: keyboard, piano,

Freddy Albrektsen: producer

Lyrics: Sokomo

Music: Henrik Hytteballe

 

Anmeldelser

 

Storslået album med afdæmpet rock

Af Charlotte Eilsø, Jyske Vestkysten Anmeldelse   *****

HAIKU:

»Mondo«.

Her tror man, at man skal lægge øre til et gængs rockalbum. Og så serverer danske Haiku en overraskende perlerække af storslåede, afdæmpede rockkompositioner på sit nye album »Mondo«.
Albummets 11 numre er et langt eventyr om prinsen, der bliver konge og gift med den unge, skønne kvinde, der føder sønnen Mondo, mens de er på flugt fra kongen. Dramatik og poesi er der masser af på albummet, og historien og teksterne er skrevet af Sokoma, der også selv lægger stemme til de fleste numre.

Og den gør forskellen. Som en blanding af Leonard Cohen og Neil Diamond fascinerer han lytteren med sin dybe, sprøde stemme. Et absolut lækkert album, som man kun kan falde i svime over.

Alt for Damerne:

Til Kamp mod ondskaben  ***

Haiku: mondo er fantasy omsat til musik.

Og først ved man ikke, hvad man skal stille op med dette meget udanske musikepos-album, som Henrik Hytteballe har komponeret. Men Ganske langsomt sniger stemningerne, der visse steder minder om Pink Floyd, andre steder om Dire Straits og andre igen (lidt for meget) om wellness-newage, sig ind på én. Samlet udgør sangene den dramatiske historie om kongesønnen Mondo, der må bekæmpe Shackadon og ender I dillemmaet: Kan man bekæmpe ondskaben uden selv at blive ond.                                                                               Tekster og bærende fortælling er skrevet af Sokomo, som også synger. Og sikken en stemme! Den bærer fyldigt igennem på de numre, hvor musikken star en anelse stille. Ham vil man gerne have til at fortælle godnathistorier.

Dop

 

Geiger skrev bl.a.:

Mondo så tydeligt er britisk i sin grundtone, alene understreget af, at alt foregår på engelsk, En sang som ”Sandolin Avenue” er i hvert fald som taget ud af Bryan Ferrys sangbog, en i øvrigt smuk sang, Ferry slet ikke ville skamme sig over at have skrevet. Det er også tydeligt, at Pink Floyd tiltaler både komponist og guitarist. Teknisk set kan man næsten ikke andet end fryde sig over produktionen, der ikke bare er knivskarp, men også perfekt afstemt i forholdet mellem musik og vokal; sidstnævnte står forbilledligt og fænomenalt tydelig midt i lyden, ganske som det sig hør og bør for genren.

 

Poul Bjorn

January 3rd, 2014

No Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *